Pollenradar

Pollenprognose: spørgsmål og svar

Svar på det, folk oftest undrer sig over, når de ser en pollenprognose. Pollenradar er en modelprognose og ikke sundhedsrådgivning. Ved spørgsmål om symptomer og behandling skal du tale med din læge.

Hvad er forskellen på pollenprognose og pollental?

Et pollental er et målt tal. Astma-Allergi Danmark fanger pollen i pollenfælder og tæller dem manuelt i mikroskop, og Dagens Pollental er det gennemsnitlige antal pollen pr. kubikmeter luft målt fra kl. 13 dagen før til kl. 13.

Pollenradar viser en prognose. En atmosfæremodel fra Copernicus (CAMS) beregner koncentrationen af pollen i luften, og Pollenradar viser for hver kommune dagens højeste beregnede timeværdi. Det er ikke målinger, og tallene kan ikke sammenlignes direkte med pollental.

Hvorfor viser prognosen noget andet end Astma-Allergi Danmark?

Der er flere grunde til, at to tal for samme dag kan være forskellige. Astma-Allergi Danmark måler i København og Viborg med fælder i 15 meters højde, der indsamler pollen fra en radius på cirka 30 kilometer. Pollenradar viser modellens beregning for det nærmeste punkt i et gitter på cirka 10 kilometer ved kommunens centrum.

Tallene opgøres også forskelligt: Astma-Allergi Danmark opgiver et døgnmiddel, mens Pollenradar viser dagens højeste timeværdi. Pollenradars niveauer er desuden egne beskrivende grænser og svarer ikke til foreningens kategorier. Hvis du vil se målte tal, finder du dem hos Astma-Allergi Danmark.

Hvor langt frem kan man forudsige pollen?

Modellen bag Pollenradar rækker højst 96 timer frem fra modelkørslen. Pollenradar viser i dag og de fire kommende kalenderdage. Den første og den sidste dag kan være ufuldstændige, og nogle dage har endnu ingen data. Antallet af timer med data står ved tallene.

Jo længere frem, jo større usikkerhed. Astma-Allergi Danmark udsender selv en femdøgnsprognose for pollen.

Hvad betyder niveauerne?

Niveauerne Lavt, Moderat, Højt og Meget højt er Pollenradars egen beskrivende inddeling af dagens højeste beregnede timekoncentration i pollenkorn pr. kubikmeter. Grænserne for Moderat, Højt og Meget højt er 10, 30 og 100 for birk og el, 10, 30 og 50 for græs og 5, 15 og 50 for bynke og ambrosie.

Niveauerne er ikke sundhedsmæssige grænser og siger ikke, hvordan en bestemt person vil reagere. Astma-Allergi Danmark oplyser, at følsomheden er meget individuel, og at et niveau, der er moderat for én pollentype, kan være højt for en anden.

Hvornår er pollensæsonen i Danmark?

Ifølge Astma-Allergi Danmarks pollenkalender for Østdanmark (gennemsnit af målinger i København 2011 til 2020) kommer el typisk i marts, birk i april, græs fra maj til august med højdepunkt i juni, og bynke i juli og august.

Sæsonerne varierer med vejret fra år til år, og Lex.dk skriver, at tidspunkterne kan flytte sig en til to uger. Pollenradars kalender viser samme forløb, afrundet til hele måneder.

Hvorfor kan der være birkepollen i luften, før birketræerne blomstrer?

Birkepollen kan blive ført med vinden fra lande mod syd, hvor birketræet blomstrer tidligere end i Danmark. Lex.dk beskriver, at man typisk i slutningen af marts eller begyndelsen af april kan se forhøjede niveauer, inden den danske birkesæson er begyndt.

En atmosfæremodel kan i princippet regne på transport af pollen, men den kan ramme tidspunktet og størrelsen forkert.

Hvilke pollentyper viser Pollenradar, og hvorfor mangler hassel?

Pollenradar viser el, birk, græs, bynke og ambrosie. CAMS' pollenmodel dækker el, birk, græs, bynke, oliven og ambrosie. Hassel indgår ikke i modellen og kan derfor ikke vises, heller ikke tidligt på foråret, hvor hassel blomstrer.

Hvorfor står der Ingen data?

Ingen data betyder, at kilden ikke leverede en gyldig værdi. Det gælder også pollentyper uden for modellens pollensæson. Manglende data er ikke det samme som en koncentration på nul, og Pollenradar viser derfor aldrig manglende data som nul.

Hvorfor kan to nabokommuner få samme tal?

Modellen regner på et gitter med cirka 10 kilometer mellem punkterne. Pollenradar bruger det nærmeste gitterpunkt til kommunens geografiske centrum, så flere kommuner kan dele samme gitterpunkt og få samme værdi.

Et kommunecentrum repræsenterer ikke alle adresser i kommunen. Lokale planter, regn og vind kan give større eller mindre koncentrationer end beregnet.

Hvordan påvirker vejret mængden af pollen i luften?

Astma-Allergi Danmark skriver, at temperaturen har direkte indflydelse på, hvornår planten sender pollen ud, og at mange solskinstimer giver flere pollen. Regn vasker pollen ud af luften, og græspollen falder hurtigst, fordi kornene er større.

Stærk vind fremmer frigivelsen af pollen, men fordeler den samtidig over et større rumfang, så mængden på ét sted kan falde. Vindretningen betyder også noget: vind fra syd eller øst kan bringe pollen fra andre lande.

Hvor kommer pollenprognosen fra?

Prognosen kommer fra CAMS Europe, en atmosfæremodel under Copernicus Atmosphere Monitoring Service. Pollenradar henter modellens beregninger, finder det nærmeste gitterpunkt for hver af Danmarks 98 kommuner og viser dagens højeste timeværdi.

Siderne med prognoser viser, hvornår prognosen sidst er hentet. Pollenradar er udgivet af Mahope.

Hvad er krydsreaktioner mellem pollentyper?

Astma-Allergi Danmark beskriver, at pollen fra træer i samme familie indeholder allergener, der ligner hinanden. Det gælder blandt andet birkefamilien, som omfatter birk, el, hassel og avnbøg. Det kaldes krydsreaktioner, og de kan betyde, at nogen reagerer på en pollentype, selv om en anden type er den, der er i sæson.

Pollenradar kan ikke afgøre, hvad der udløser dine symptomer. Spørg din læge, hvis du vil vide mere.

Hvad er bynke-ambrosie, og hvorfor kommer pollenet udefra?

Bynke-ambrosie (Ambrosia artemisiifolia) er en ukrudtsplante, der er nært beslægtet med gråbynke og udbredt i Øst- og Centraleuropa. Pollenet kan føres med vinden over store afstande.

Lex.dk skriver, at pollen fra bynke-ambrosie typisk kommer til Danmark i august og september, og at analyser har vist, at luften ofte stammer fra Ungarn eller Ukraine.

Kan jeg bruge Pollenradar til at beslutte, om jeg skal tage medicin?

Nej. Pollenradar er en modelprognose og ikke sundhedsrådgivning. Siden stiller ingen diagnoser og giver ingen anbefalinger om behandling.

Har du spørgsmål om symptomer eller behandling, så tal med din læge eller dit apotek. Astma-Allergi Danmark har en gratis rådgivning, og Sundhed.dk har information fra det offentlige sundhedsvæsen.

Læs mere